Kvalitetsansvarlig


 

Vil du være med til at sikre høj og ensartet kvalitet i hele Altan.dk, herunder alle vores projekter, samt

videreudvikle vores montører til Danmarks bedste?

 

Vi søger en kvalitetsansvarlig med ansvar for kvalitet i hele virksomheden, dette med særligt fokus på

vores produktionsafdeling, som skal sikre, at vi bliver endnu bedre til at efterleve vores kunders høje

krav til vores produkter – altaner såvel som elevatorer.

 

Hos Altan.dk skal du bl.a. udbygge og optimere eksisterende processer og værktøjer samt udvikle nye

værktøjer og metoder, som kan sikre endnu højere kvalitet og bedre uddannede medarbejdere.

 

Det er vigtigt, at du kan omgås alle typer mennesker, er administrativt stærk, god til IT, vedholdende

og kan følge dine opgaver til ende.

 

Vi søger en person som kan sætte sig ind i dagligdagens udfordringer, både på vores kontor i Sorø, men

i særdeleshed også på vores byggepladser, hvor du vil være med til at skabe gode og pragmatiske løsninger.

 

Specifikke opgaver

Stillingens primære fokuspunkt er at tilsikre ensartet kvalitet på vores projekter samt uddanne, vejlede

og instruere teams og andre kolleger i virksomheden. Derudover bliver du :

  • Ansvarlig for drift af virksomhedens ISO 9001 kvalitetssystem
  • Ansvarlig for virksomhedens uddannelsessystem for montører (Internt kaldet A - Akademi)
  • Ansvarlig for produktionens kvalitet system samt udvikling heraf

Kompetencer

  • Du har kendskab til ISO 9001 og KS principper og krav til dokumentation i forbindelse med certificeringsordninger
  • Du besidder byggeteknisk viden og det er en stor fordel hvis du tidligere har færdes på byggepladser
  • Du finder en ære i at skabe struktur og krystalklare processer
  • Du har gode IT-færdigheder
  • Du er struktureret, detaljeorienteret, imødekommende og tillidsskabende

Du har erfaring med kvalitetskontrol og måske en videreuddannelse fra byggebranchen eller lignende.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har arbejdet med håndværk i praksis.

 

Du får en arbejdsplads med glade og positive kollegaer, hvor vi ønsker at vores arbejde altid lever op

til de højeste standarder – uanset afdeling.

 

Altan.dk har en høj CSR-profil, og udvikler hele tiden sine medarbejdere.

Som ansat i Altan.dk, får du løn efter kvalifikationer, en eftertragtet pensionsordning samt sundhedsforsikring.

 

Sådan kommer du i betragtning til stillingen
Send snarest muligt en ansøgning samt CV mærket ”Kvalitetsansvarlig – Altan.dk” til vores eksterne

rekrutteringspartner, Madesa Consulting på  sk@madesa.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du

velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 4010 4389.

 

Search & selection-processen: Der er ikke ansøgningsfrist for denne stilling. Vi indkalder løbende

ansøgere til samtale, og processen afsluttes, og annoncen slettes, når den rette kandidat er fundet.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Altan.dk er Danmarks største altan- og elevatorfirma. Vi monterer hvert år ca. 2.500 altaner og 20

elevatorer og vi stiller ekstremt høje krav til os selv, når det handler om kvalitet og ensartethed. Vi har

over 20 års erfaring med altaner, mens elevatorerne er et relativt nyt marked for os. Vi har dog kæmpe

forventninger til netop dette marked. Se mere på: www.altan.dk

 

 

 

                                



Tilbage til oversigten