Tilbudsleder til entreprenørvirksomhed inden for byggebranchen


 

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S udvider og søger en tilbudsleder til deres tilbudsafdeling.

 

Hovedstadens Bygningsentreprise A/S arbejder med hovedentrepriser inden for renovering.

De har egne håndværkere (tømrer, murer og blikkenslager), som udfører arbejder på tag, vinduer

og facader i egenproduktion. Dertil arbejdes med en bred vifte af underentreprenører for løsning af

både indvendige og udvendige byggeopgaver. Der lægges stor vægt på høj faglighed og kvalitet samt

overholdelse af økonomi og tidsfrister.

 

Tilbudsafdelingen varetager udarbejdelse af tilbud og overslag på opgaver op til 200 mio. kr. til både

offentlige, almene og private bygherrer. Som tilbudsleder bliver du en del af et engageret og fagligt

velfungerende team bestående af kollegaer, som brænder for at skabe de bedste tilbud.

Der er godt samarbejde med gensidig respekt og sparring i en til tider hektisk, men altid sjov hverdag.

 

Jobbet:

Du vil varetage styring af tilbudsprocessen på større hovedentrepriser fra udbudsstart frem til

overdragelsen af vundne opgaver til produktionen. Dertil vil du deltage i udarbejdelse af kvalitative

tildelingskriterier i tæt samarbejde med vores kommunikationsmedarbejdere.

Dette kan omfatte gennemgang af tidsplaner samt oplæg til processer og byggepladsplaner mv.

 

Du kommer til at refererer direkte til tilbuds- og markedschefen.

 

Om dig:

Vi forstiller os, at du har 10 års erfaring fra byggebranchen. Du sidder måske i dag i en lignende

stilling eller er i dag projektleder og ønsker nu at prøve kræfter med tilbudsudarbejdelse.

Der stilles ikke krav om en særlig uddannelse i jobbet – måske er du uddannet håndværker,

bygningskonstruktør eller tilsvarende. Men vi forudsætter, at du har erfaring fra byggebranchen,

og at du kan læse tegninger og projektbeskrivelser. Det, at du forstår arbejdsprocesserne og

mekanismerne på byggepladsen er forudsætningen for et godt og skarpt tilbud og dermed også til jobbet.

 

Som person forventer vi, at du:

  • brænder for at omsætte udbudsmateriale og forespørgsler til konkrete tilbud
  • udviser et selvstændigt initiativ og tager ansvar gennem hele processen
  • du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger
  • arbejder systematisk og sikrer at alle detaljer er analyseret

 

Vi tilbyder:

  • et spændende job, som du i stor grad selv er med til at sætte rammerne for
  • at du bliver leder af tilbud, hvor egenproduktion og flere underentreprenører er involveret
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
  • et uformelt arbejdsmiljø med en fri og humoristisk omgangstone

 

Sådan kommer du i betragtning til jobbet:

Er du interesseret i jobbet, så send snarest muligt en ansøgning og dit CV mærket ”tilbudsleder-Hovedstadens”

til konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Madesa Search & Selection på e-mail: sk@madesa.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Søren Knudsen fra Madesa Consulting på telefon +45 40 10 43 89.

 

Bemærk: Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at

rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

 

Om virksomheden

Hovedstadens Bygningsentreprise a/s, i daglig tale HOVEDSTADENS, har siden begyndelsen i 1982

bygget på professionel egenproduktion, stærke partnerskaber og godt samarbejde på tværs. De er en stærk

og velfungerende virksomhed med et uformelt miljø og en fri og humoristisk omgangstone, hvor alle kender

hinanden og bidrager til den gode hverdag på kontoret

 

 

Vil du med på holdet - se mere på www.hovedstadens.dk  

 

 



Tilbage til oversigten